Privatlivspolitik — Orange Match
Senest opdateret: 12. juni 2026
Denne politik beskriver, hvordan appen Orange Match ("appen", "vi") indsamler og behandler dine personoplysninger, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Kontakt / dataansvarlig: sorenme.meiner@gmail.com
Hvilke oplysninger vi indsamler
- Dit navn — det du selv indtaster, når du går i gang. Du logger ind anonymt; vi beder ikke om e-mail, telefonnummer eller adgangskode.
- Dine swipes (hvilke kunstnere du synes om / ikke om)
- Dit gruppemedlemskab og dit valgte gruppeprogram
- Tekniske tidsstempler — fx hvornår din profil blev oprettet og hvornår aktivitet er registreret, så vi kan drive appen og håndtere opbevaring/sletning.
- Dine frivilligvagter (valgfrit) — hvis du aktivt vælger at synkronisere din vagtplan fra frivilligsystemet (Heap360/Crewstack), gemmer vi vagternes titel, tidspunkt og sted på din profil, så de kan vises i dit program og advare om overlap med koncerter. Vagterne er kun synlige for dig — aldrig for din gruppe eller andre. Selve kalender-linket gemmes kun på din telefon og sendes aldrig til vores servere. Du kan fjerne vagterne når som helst under Profil → Frivillig-vagtplan → Fjern.
- Tekniske fejl-logs (fejlbesked, stak-spor, platform) til at forbedre appen
Vi gemmer ikke lyd. Musik afspilles som korte forhåndsvisninger leveret direkte af Apple (iTunes/Apple Music), og vi opretter ikke en konto hos dem på dine vegne.
Hvordan vi bruger oplysningerne
- Bygge dit personlige og din gruppes fælles festivalprogram
- Vise dit navn til de andre i din gruppe
- Drift, fejlfinding og forbedring af appen
Retsgrundlag (GDPR art. 6): opfyldelse af aftalen om at levere appens funktioner samt vores legitime interesse i at drive og forbedre tjenesten.
Deling af oplysninger
- Gruppemedlemmer kan se dit navn og hvilke kunstnere du synes om inden for jeres fælles gruppe.
- Festivalarrangører kan få adgang til aggregeret og anonymiseret statistik, fx antal brugere, swipes, interesse for kunstnere, gruppeaktivitet og overordnede programindsigter. Arrangører kan ikke se dit navn, din bruger-id eller din individuelle profil.
-
Google Firebase (Authentication, Firestore, Cloud
Functions) hoster vores data som databehandler. Vores servere kører i
EU (region
europe-west1), mens databasen i øjeblikket hostes i Googles datacentre i USA. Overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for EU-U.S. Data Privacy Framework, som Google er certificeret under, suppleret af EU's standardkontraktbestemmelser. Vi arbejder på at samle al dataopbevaring i EU. - Apple leverer musik-forhåndsvisninger; afspilning sker direkte fra Apples servere, jf. Apples privatlivspolitik.
Vi sælger ikke dine oplysninger og bruger dem ikke til annoncering.
Opbevaring og sletning
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe din profil er aktiv og oplysningerne er nødvendige for at levere appens funktioner.
Hvis din profil er inaktiv, sletter eller anonymiserer vi personhenførbare oplysninger senest 13 måneder efter den seneste registrerede aktivitet, medmindre vi er nødt til at opbevare enkelte oplysninger længere for at overholde lovkrav, håndtere misbrug eller dokumentere tekniske fejl. For festival- eller partnerpiloter kan der aftales en kortere frist, typisk 30-90 dage efter festivalens afslutning.
Aggregeret og anonymiseret statistik, som ikke kan henføres til dig som person, kan opbevares længere til analyse, produktforbedring og rapportering.
Du kan til enhver tid slette din profil og alle dine data under Indstillinger → Slet konto. Det fjerner permanent dit navn, dine swipes, dine synkroniserede frivilligvagter og dine gruppemedlemskaber samt din anonyme loginkonto. Sletning kan ikke fortrydes.
Bemærk: da login er anonymt og knyttet til din enhed, mister du adgang til dine data, hvis du afinstallerer appen eller skifter enhed.
Dine rettigheder
Efter GDPR har du ret til indsigt, berigtigelse, sletning, dataportabilitet samt ret til at gøre indsigelse. Kontakt os på e-mailen ovenfor. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Børn
Appen er ikke rettet mod børn under 13 år, og vi indsamler ikke bevidst oplysninger om dem.
Ændringer
Vi kan opdatere denne politik. Væsentlige ændringer vil fremgå i appen eller på denne side med en ny "senest opdateret"-dato.